I Cæsars værk Commentarii de bello Gallico fra midten af det første århundrede før Kristi indgår en udførlig beskrivelse af det romerske militærs belejring i år 52 f.Kr. af den keltiske oppidum Alesia i den østlige del af det nuværende Frankrig. Ud over voldgrave og volde med indbyggede palisader og tårne af træ indgik der i de romerske skanser forskellige zoner med spærringer, enten i form af nedgravede store grene, nedbankede pæle med jernspidser, eller tætplacerede rækker af tragtformede huller med en tilspidset pæl i midten af hvert hul. Ifølge Cæsar blev et sådant hul af de romerske soldater kaldt floris lilium, altså en lilje. Der er klare fællestræk mellem de systemer af liljer, som Cæsar beskriver, og de hulbælter, som er påvist ved arkæologiske udgravninger talrige steder i Danmark.