Al kommunikation med det offentlige er som udgangspunkt blevet digitalt,
hvilket gør, at mange ældre mennesker har svært ved at agere (digitale) borgere. I den forbindelse er et væld af støttepositioner opstået. Denne artikel beskriver et nyt forskningsprojekt, der undersøger den støtte, der foregår i skyggelandet omkring den offentlige digitalisering. Forfatterne lancerer begrebet ikke-formel støtte til at beskrive en form for støtte, der er tillids- og relationsbåret, som oftest ikke udøves af medarbejdere med digital støtte som ansvarsområde, og som ikke har til formål at gøre borgerne selvhjulpne. En anerkendelse af denne form for støtte er central for en mere inkluderende digitalisering.