Mere død end levende? Om druknede og skindødes redning i 1800-tallets Europa

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Standard

Mere død end levende? Om druknede og skindødes redning i 1800-tallets Europa. / Engelhardt, Juliane.

In: 1066 Tidsskrift for Historie, Vol. 3, 2007, p. 13-26.

Research output: Contribution to journalJournal articleResearchpeer-review

Harvard

Engelhardt, J 2007, 'Mere død end levende? Om druknede og skindødes redning i 1800-tallets Europa', 1066 Tidsskrift for Historie, vol. 3, pp. 13-26.

APA

Engelhardt, J. (2007). Mere død end levende? Om druknede og skindødes redning i 1800-tallets Europa. 1066 Tidsskrift for Historie, 3, 13-26.

Vancouver

Engelhardt J. Mere død end levende? Om druknede og skindødes redning i 1800-tallets Europa. 1066 Tidsskrift for Historie. 2007;3:13-26.

Author

Engelhardt, Juliane. / Mere død end levende? Om druknede og skindødes redning i 1800-tallets Europa. In: 1066 Tidsskrift for Historie. 2007 ; Vol. 3. pp. 13-26.

Bibtex

@article{43853de0c84011dcbee902004c4f4f50,
title = "Mere d{\o}d end levende?: Om druknede og skind{\o}des redning i 1800-tallets Europa",
abstract = "Fra slutningen af 1700-tallet satte l{\ae}ger i stigende grad fokus p{\aa} at udbrede viden om hvordan man gav f{\o}rstehj{\ae}elp til personer, der havde v{\ae}ret ude for en ulykke og sv{\ae}vede mellem liv og d{\o}d. Der blev derfor udgivet mange folkeoplysende skrifter med praktiske anvisninger p{\aa} hvordan n{\ae}r-d{\o}de skulle genoplives. Dette fokus afspejlde, at opfattelsen af liv og d{\o}d var under forandring: l{\ae}gerne blev opm{\ae}rksomme p{\aa}, at man ved en hurtig indsats kunne redde menneskelig, som man tidligere havde regnet for at v{\ae}re endegyldige d{\o}de. Men paradoksalt nok bevirkede moderniseringen af l{\ae}gevidenskaben, at der opstod nye myter og folkelige forestillinger: hvis man kunne synes d{\o}d uden rigtigt at v{\ae}re det, s{\aa} var det ogs{\aa} muligt at blive levende begravet. L{\ae}gerne bidrog selv til mytedannelserne ved at publicere historier om mennesker, der var v{\aa}gnet op i kister under jorden og om kvinder, der havde f{\o}dt b{\o}rn efter de var blevet begravet. I 1800-tallet var der en meget udbredt angst i befolkningen for at skind{\o} og is{\ae}r for at blive levende begravet. Det, der begyndte med at v{\ae}re et l{\ae}gevidenskabeligt oplysningsprojekt, blev efterh{\aa}nden til noget n{\ae}r en folkelig fobi.Udgivelsesdato: september",
keywords = "Det Humanistiske Fakultet, Skindoede, druknede, forordninger, Europa, 1800-tallet, Apparently dead, Drowned, Europe, nineteenth Century",
author = "Juliane Engelhardt",
year = "2007",
language = "Dansk",
volume = "3",
pages = "13--26",
journal = "1066",
issn = "0106-0627",
publisher = "Syddansk Universitetsforlag",

}

RIS

TY - JOUR

T1 - Mere død end levende?

T2 - Om druknede og skindødes redning i 1800-tallets Europa

AU - Engelhardt, Juliane

PY - 2007

Y1 - 2007

N2 - Fra slutningen af 1700-tallet satte læger i stigende grad fokus på at udbrede viden om hvordan man gav førstehjæelp til personer, der havde været ude for en ulykke og svævede mellem liv og død. Der blev derfor udgivet mange folkeoplysende skrifter med praktiske anvisninger på hvordan nær-døde skulle genoplives. Dette fokus afspejlde, at opfattelsen af liv og død var under forandring: lægerne blev opmærksomme på, at man ved en hurtig indsats kunne redde menneskelig, som man tidligere havde regnet for at være endegyldige døde. Men paradoksalt nok bevirkede moderniseringen af lægevidenskaben, at der opstod nye myter og folkelige forestillinger: hvis man kunne synes død uden rigtigt at være det, så var det også muligt at blive levende begravet. Lægerne bidrog selv til mytedannelserne ved at publicere historier om mennesker, der var vågnet op i kister under jorden og om kvinder, der havde født børn efter de var blevet begravet. I 1800-tallet var der en meget udbredt angst i befolkningen for at skindø og især for at blive levende begravet. Det, der begyndte med at være et lægevidenskabeligt oplysningsprojekt, blev efterhånden til noget nær en folkelig fobi.Udgivelsesdato: september

AB - Fra slutningen af 1700-tallet satte læger i stigende grad fokus på at udbrede viden om hvordan man gav førstehjæelp til personer, der havde været ude for en ulykke og svævede mellem liv og død. Der blev derfor udgivet mange folkeoplysende skrifter med praktiske anvisninger på hvordan nær-døde skulle genoplives. Dette fokus afspejlde, at opfattelsen af liv og død var under forandring: lægerne blev opmærksomme på, at man ved en hurtig indsats kunne redde menneskelig, som man tidligere havde regnet for at være endegyldige døde. Men paradoksalt nok bevirkede moderniseringen af lægevidenskaben, at der opstod nye myter og folkelige forestillinger: hvis man kunne synes død uden rigtigt at være det, så var det også muligt at blive levende begravet. Lægerne bidrog selv til mytedannelserne ved at publicere historier om mennesker, der var vågnet op i kister under jorden og om kvinder, der havde født børn efter de var blevet begravet. I 1800-tallet var der en meget udbredt angst i befolkningen for at skindø og især for at blive levende begravet. Det, der begyndte med at være et lægevidenskabeligt oplysningsprojekt, blev efterhånden til noget nær en folkelig fobi.Udgivelsesdato: september

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - Skindoede, druknede, forordninger, Europa, 1800-tallet

KW - Apparently dead, Drowned, Europe, nineteenth Century

M3 - Tidsskriftartikel

VL - 3

SP - 13

EP - 26

JO - 1066

JF - 1066

SN - 0106-0627

ER -

ID: 2386868