En af etnologiens store styrker er traditionen for at lade historiske og nutidige perspektiver indgå som analytiske ressourcer i samme undersøgelse. Studier af erindringskultur kan ses som en særlig variant af dette, hvor fokus er på, hvorledes måder at præsentere fortiden på indgår i forhandlinger om nutidige relationer og ofte også etablerer forskellige forestillinger om mulige fremtider. I bidraget reflekteres over forskellige erindringsstrategier med særligt fokus på flygtighed og permanens, og mulige implikationer af dem diskuteres.