De måder, vi bliver pensioneret på, ændrer sig i disse årtier. På trods af at pensionsalderen stiger, fortsætter mange med at arbejde efter folkepensionsalderen. Andre starter virksomheder i de sidste år af arbejdslivet, nogle går tilbage i arbejde efter at være blevet pensioneret, og mange har gradvise overgange, hvor de over en årrække går ned i tid inden de går på fuld pension. For mange mennesker er der en lang overgangsfase mellem arbejds- og pensionsliv, og ofte fører det til mange overvejelser vedrørende identitet, mening, retning, fællesskaber og eksistens. Samtidig er pensionen for de fleste en meget aktiv periode med et væld af aktiviteter, frivilligt arbejde og engagement i familien og lokalsamfundet.

I dette kapitel beskriver jeg, hvordan pensioneringen har forandret sig i det 21. århundrede, og hvordan pensionen i dag ikke længere kendetegnes ved en tilbagetrækning fra samfundet men snarere ved en omdirigering af de måder, man engagerer sig i samfundet på. Pension er i dag mere udvikling end afvikling. Mulighedsrummet for hvad pensionister foretager sig, når de først har trukket sig (delvist) tilbage fra arbejdsmarkedet, er åbnet kraftigt op.