Relocating Europe

The PhD thesis studies the bordering of Europe by attending to the everyday conceptualisations and practices of border officials who enforce state borders in the realm of the European Union, specifically in relation to Schengen regulations and legislation. Based on fieldwork, the dissertation studies how the border officials interpret, perform and transform ‘Europe’s borders’ in their everyday attempts to ensure safe and efficient borders.

The end of the Cold War marked a point of acceleration for closer cooperation regarding the management of both territory and mobility between European countries. Such closer cooperation involved a range of ‘alterings’ (Green 2013) of border enforcement. Taking as the object of study the alterations that such closer cooperation initiated, I examine the training of border personnel, the allocation of resources, everyday compromises as well as understandings of how to ensure cooperation and transformation.

The thesis is based on field research conducted amongst officials who work with borders within the Schengen Area and the European Union, primarily officers from the Danish police and the European Union Border Assistance Mission to Moldova and Ukraine (EUBAM). The material consists of interviews with border officials and experts as well as participant observations of their diverse working situations, as well as analysis of internal documents, reports, promotional publications, archival material, and news articles.

By exploring how the aspirations of transformation and cooperation come to matter amongst border officials, the analytical chapters study the borders of Europe, which emerge through the continual attempts to stabilise and pin down the borders’ location and purpose. The analyses show the contradictory, yet coexisting aspirations that together make up the ‘borders of Europe’. Based on these analyses, the dissertation suggest that future research develop the skill to analytically capture the contradictions and differences in the European project.

Afhandlingen undersøger håndteringen af Europas grænser med udgangspunkt i grænsepersonale ved tre forskellige grænser i og omkring den Europæiske Union. På baggrund af etnologisk feltarbejde, undersøger afhandlingen hvordan dette grænsepersonale fortolker, praktiserer og transformerer “Europas grænser” i deres daglige forsøg på at levere sikre og effektive grænser. Afslutningen på den Kolde Krig accelererede et tæt samarbejde mellem en række europæiske lande vedrørende håndtering af fri bevægelse og opretholdelsen af kontrol med ind- og udrejse (blandt andet i form af Schengen-aftalen). Afhandlingen tager de forandringer som dette samarbejde medførte som sit undersøgelsesobjekt, og undersøger blandt andet uddannelse af mandskab, fordeling af mandskabsressourcer, dagligdagens kompromiser samt forståelser af, hvordan samarbejde og forandring fremmes.

Afhandlingens analyser er baseret på et etnologisk feltarbejde, der blev udført blandt dansk politi og den Europæiske Unions grænsebistandsmission til Moldova og Ukraine (EUBAM). Feltarbejdet fandt sted blandt politi og grænsevagter på grænseovergange inden for tre steder i Europa: i Kastrup lufthavn, ved landgrænsen mellem Danmark og Tyskland, og i EUBAM’s hovedkvarter og feltkontorer i Ukraine og Moldova. Feltmaterialet består af interviews med grænsepoliti, deltagerobservation i arbejds- og undervisningssituationer, og en samling interne arbejdsdokumenter, rapporter, arkivmateriale, PR-materiale og materiale fra nyhedsmedier.

I afhandlingens fire analysekapitler viser jeg, hvordan forandringer, forbindelser, kvalitet og professionalitet udspiller sig i den daglige håndtering af Europa, og analyserne giver således indsigt i de vedvarende forsøg på at stabilisere og udpege grænserne og deres formål. Med denne tilgang, betoner afhandlingen den tidslige og rumlige flerhed i det europæiske grænseprojekt, og opfordrer således også videre forskning til i højere grad at have analytisk øje for modsætninger og forskelle i det europæiske projekt.