Vestvolden er et landskab formet af såvel et in-situ blik som et supra-situ; et landskab, repræsenteret ved figurerne Daidalos og Ikaros. Stedets mangfoldighed er skabt over tid og af de mange aflejringer, fortolkninger, tilegnelser og anvendelser, som den bærer spor af. Daidalos- og Ikarosblikket repræsenterer ikke alene to grundlæggende to optikker i forhold til et sted; de udgør også to kræfter, der udspænder et felt af konflikter og hensyn, kvaliteter og omstændigheder, som landskabsarkitekten i sit arbejde må forholde sig til.