Borgerskab og fællesskab: De patriotiske selskaber i den danske helstat 1769-1814

Research output: Book/ReportBookResearchpeer-review

Standard

Borgerskab og fællesskab : De patriotiske selskaber i den danske helstat 1769-1814. / Engelhardt, Juliane.

1 ed. København : Museum Tusculanum, 2010. 499 p. (Tidlig Moderne).

Research output: Book/ReportBookResearchpeer-review

Harvard

Engelhardt, J 2010, Borgerskab og fællesskab: De patriotiske selskaber i den danske helstat 1769-1814. Tidlig Moderne, vol. 1, 1 edn, Museum Tusculanum, København.

APA

Engelhardt, J. (2010). Borgerskab og fællesskab: De patriotiske selskaber i den danske helstat 1769-1814. (1 ed.) Museum Tusculanum. Tidlig Moderne

Vancouver

Engelhardt J. Borgerskab og fællesskab: De patriotiske selskaber i den danske helstat 1769-1814. 1 ed. København: Museum Tusculanum, 2010. 499 p. (Tidlig Moderne).

Author

Engelhardt, Juliane. / Borgerskab og fællesskab : De patriotiske selskaber i den danske helstat 1769-1814. 1 ed. København : Museum Tusculanum, 2010. 499 p. (Tidlig Moderne).

Bibtex

@book{9c67b090f31811dfb6d2000ea68e967b,
title = "Borgerskab og f{\ae}llesskab: De patriotiske selskaber i den danske helstat 1769-1814",
abstract = "De patriotiske selskaber har haft stor betydning for dannelsen af det moderne velf{\ae}rdssamfund. M{\aa}let for de patriotiske selskaber var at udbrede k{\ae}rlighed til staten og skabe en almennyttig samfundsindstilling blandt alle landets indbyggere. Patriotisme var dermed en integrerende kraft, som sigtede p{\aa} at styrke indbyggernes tilh{\o}rsforhold til staten og skabe en ny f{\ae}llesskabsf{\o}lelse.Initiativtagerne til selskaberne, som i h{\o}j grad kom fra den fremvoksende middelklasse, {\o}nskede at udvikle statens erhvervsliv, udbygge fattig- og sygehj{\ae}lpen og s{\o}rge for almen uddannelse til hele befolkningen. Gennem selskaberne etablerede borgerskabet sig som en politisk opinionsdannende befolkningsgruppe, som br{\o}d med det gamle standssamfunds hierarkiske normer og var med til at skabe, hvad eftertiden har betegnet som borgerlig offentlighed. I oplysningstiden blev der stiftet et v{\ae}ld af patriotiske selskaber over hele Europa. I denne bog unders{\o}ges de 57 selskaber, der blev oprettet i det, der dengang var den danske helstats kernelande - Danmark, Norge, Slesvig og Holsten",
keywords = "Det Humanistiske Fakultet, Borgeskab, F{\ae}llesskab",
author = "Juliane Engelhardt",
year = "2010",
language = "Dansk",
isbn = "978 87 635 258 5",
volume = "1",
series = "Tidlig Moderne",
publisher = "Museum Tusculanum",
edition = "1",

}

RIS

TY - BOOK

T1 - Borgerskab og fællesskab

T2 - De patriotiske selskaber i den danske helstat 1769-1814

AU - Engelhardt, Juliane

PY - 2010

Y1 - 2010

N2 - De patriotiske selskaber har haft stor betydning for dannelsen af det moderne velfærdssamfund. Målet for de patriotiske selskaber var at udbrede kærlighed til staten og skabe en almennyttig samfundsindstilling blandt alle landets indbyggere. Patriotisme var dermed en integrerende kraft, som sigtede på at styrke indbyggernes tilhørsforhold til staten og skabe en ny fællesskabsfølelse.Initiativtagerne til selskaberne, som i høj grad kom fra den fremvoksende middelklasse, ønskede at udvikle statens erhvervsliv, udbygge fattig- og sygehjælpen og sørge for almen uddannelse til hele befolkningen. Gennem selskaberne etablerede borgerskabet sig som en politisk opinionsdannende befolkningsgruppe, som brød med det gamle standssamfunds hierarkiske normer og var med til at skabe, hvad eftertiden har betegnet som borgerlig offentlighed. I oplysningstiden blev der stiftet et væld af patriotiske selskaber over hele Europa. I denne bog undersøges de 57 selskaber, der blev oprettet i det, der dengang var den danske helstats kernelande - Danmark, Norge, Slesvig og Holsten

AB - De patriotiske selskaber har haft stor betydning for dannelsen af det moderne velfærdssamfund. Målet for de patriotiske selskaber var at udbrede kærlighed til staten og skabe en almennyttig samfundsindstilling blandt alle landets indbyggere. Patriotisme var dermed en integrerende kraft, som sigtede på at styrke indbyggernes tilhørsforhold til staten og skabe en ny fællesskabsfølelse.Initiativtagerne til selskaberne, som i høj grad kom fra den fremvoksende middelklasse, ønskede at udvikle statens erhvervsliv, udbygge fattig- og sygehjælpen og sørge for almen uddannelse til hele befolkningen. Gennem selskaberne etablerede borgerskabet sig som en politisk opinionsdannende befolkningsgruppe, som brød med det gamle standssamfunds hierarkiske normer og var med til at skabe, hvad eftertiden har betegnet som borgerlig offentlighed. I oplysningstiden blev der stiftet et væld af patriotiske selskaber over hele Europa. I denne bog undersøges de 57 selskaber, der blev oprettet i det, der dengang var den danske helstats kernelande - Danmark, Norge, Slesvig og Holsten

KW - Det Humanistiske Fakultet

KW - Borgeskab

KW - Fællesskab

M3 - Bog

SN - 978 87 635 258 5

VL - 1

T3 - Tidlig Moderne

BT - Borgerskab og fællesskab

PB - Museum Tusculanum

CY - København

ER -

ID: 23231297