Døden bliver pludseligt nærværende i hverdagen, når man har haft en blodprop i hjernen. Men måske kan eksistentialisme hjælpe os til at forstå det svære og det betydningsfulde ved sådanne oplevelser?
Hvordan man kan leve med døden i hverdagen, er et spørgsmål mange ældre stiller sig selv, specielt hvis de er blevet udsat for en oplevelse, der minder dem om egen dødelighed. I denne artikel behandler jeg, hvorledes personer, der har haft en blodprop i hjernen, kan føle sig tvunget til at konfrontere egen dødelighed, og at denne konfrontation står i kontrast til oplevelsen af hverdagslivet.
Via en eksistentialistisk tilgang til død
og hverdagsliv vil jeg i artiklen forklare, hvorfor døden kan være svær at integrere i hverdagen både for de personer, der
har haft en blodprop i hjernen, såvel som generelt, og jeg vil komme med bud på, hvordan man ifølge eksistentialismen kan leve med døden i hverdagen.